Et romantisk bryllup i den dejlige by Nyborg
Et romantisk bryllup i den dejlige by Nyborg. Vejret var perfekt til et bryllup og Nyborg Kirke smukt pyntet til lejligheden. Jeg er som deres bryllupsfotograf booket via Bryllypsshoot.dk til at dække deres bryllup. De vælger pakken som dækker dét behov de har.
Jeg er klar ved kirken da gommen og alle hans kammerater dukker op ovre fra den lokale bodega. En aftale der åbenbart går langt tilbage, at sådan ville han ankomme til sit bryllup. Super alternativt og sjovt.
Gommen får budt alle gæster velkommen og afventer ankomsten af bruden. Hun ankommer så til kirken men opdager at hendes brudebuket er glemt derhjemme. Den skal så lige hentes, så kirkeklokkerne ringer rigtig længe før bruden endelig træder ind i kirken og op til sin kommende mand.
Vielsen er utrolig smuk og stilfuldt
Vielsen er utrolig smuk og stilfuldt og bagefter er der masser af kram og lykønskninger foran ved kirken. Der holder en gul VW med masser af charme og karaktér ude foran, som parret skal køre i.
Vi tager til Nyborg Slot og får lavet nogle rigtig fine billeder omkring volden og i en tunnel. Parret har deres søn med som også er med på nogle af deres bryllypsbilleder. Dette var et ønske de begge havde gjort mig opmærksom på, da vi havde vores forventningssamtale nogle måneder før deres bryllup.
De var meget interesserede i at billederne skulle vise hvem de er, og være meget naturlige og ærlige.
Det smukke og glade brudepar var super dygtige til at være tilstede på billederne og interagere med hinanden. De var med på lidt af hvert og vi fik lavet mange billeder hvor der er masser af liv og smil på.
Brudeparret var meget lydhøre overfor mine instrukser men samtidig også gode til at finde på ting selv. Dét resulterer i at jeg som bryllupsfotograf kan få rigtig mange billeder med, som er dem. Ikke hvad jeg forestiller mig de vil have, men portrætterer dem fuldstændig ufiltreret og ærligt. Det er dér de gode bryllupsbilleder opstår.
Efter endt fotoshoot, så siger vi farvel og de suser videre i deres gule VW og storsmiler. Der er super fest i vente. Super dejlig dag og helt fantastisk behagelige mennesker. Dét kan kun blive en god dag og et herligt liv sammen for de to.
Læs også:
Indhold