Hvad skal vi ønske os i bryllupsgave? Mange brudepar synes det er svært at ønske sig fælles gaver, da det for det ofte ikke er noget, man hidtil har gjort. Konfirmation, studentereksamen og fødselsdage er kun for en person af gangen. 

Dertil bor de fleste par sammen, inden de bliver gift, så de har ikke brug for gryder, glas og tallerkener og andet start-udstyr til hjemmet. Men hvad skal man så skrive på ønskesedlen? 

Det får du fem ideer til her. Mange af forslagene findes i forskellige prisniveauer, så der er noget, der matcher alle gæsters gavebudget. 

Oplevelsesgaver til et begivenhedsrigt liv

Fyld jeres fælles liv med skønne oplevelser og begynd allerede til brylluppet ved at ønske jer gavekort til oplevelser. Livet bliver sjovere med romantisk brunch, actionfyldt brigdewalking eller stemningsfyldte besøg på vingårde. 

Vinkøler til livsnydelse

Selvom man ikke har vinkælder, kan man med et vinkøleskab godt nyde et glas vin i den helt rigtige temperatur. Køleskabene fås i mange størrelser og med rum til helt ned til seks flasker, så selvom I bor i en lille lejlighed, burde I kunne få plads. Så har I altid en flaske rødvin klar til en aften med gæster – eller en romantisk aften kun for to. 

Dansk design til hjemmet 

Dansk design vil pynte smukt i jeres hjem og går aldrig af mode. Om I vil ønske jer flotte lysestager, lamper eller stoler er op til jer – men uanset hvad, I ønsker at smuksere jeres hjem med, vil I få stilrene minder om bryllupsdage mange år frem. 

Et smukt spisebord at samles om

Mange par og familier samles for at spise middag om aftenen. Spisebordet er derfor hjemmets hjerte. Derfor bør I have et smuk og slidstærk bord – gerne i naturlige og slidstærke materialer som egetræ, der bliver pænere med årene. 

Træningtøj til det aktive liv

Om I skal gå en tur i skoven eller træner op til et marathon, er det vigtigt at have det rigtige tøj på til en aktiv dag. I kan derfor ønske jer shorts, t-shirts og måske endda pulsure, så I er klar til at få nye oplevelser. 

Indhold